Efter 9.klasse kom jeg i lære i Nakskov Brugsforening,
Maribovej, hvor jeg var udlært i august 1970. Som udlært, arbejdede
jeg et par år i Vejlegade Brugs og derefter Dannemare. I 1970 mødte jeg
Poul, vi blev gift i 1972 og fik vort første barn Susanne i 1973. Så flyttede
vi til Hvidovre hvor Ralf kom til i 74. Her boede vi til 1976, så
blev det Holeby nogen år og fra februar 1979 har vi så boet i
Skælskør og har fået yderligere en søn Hans, 28 år der er født med et
handikap og et par tvillingepiger Marianne og Randi som nu er 27. Det har
drejet sig meget om børn i mange år, så jeg opgav arbejdsmarkedet og har gået
hjemme og fået det til at fungere. Nu har jeg masser af tid, så jeg nyder at
gå og pusle i vores have og får læst en masse bøger. Der er også blevet tid
til HF enkelt fag i fransk og spansk og i år prøver jeg med religion. Vi
har pt. 3 dejlige børnebørn Jeppe på 3. Marie på 1 og Sarah på 8 måneder, som
vi ser så tit vi kan. Alle 5 børn er flyttet fra Skælskør.
Ja
det var vist det. Der skal også være noget at snakke om til næste år når vi
mødes. Det vil jeg glæde mig til.
|