Jeanette Johannsen - nu Ryberg Johannesen
|
|
Opvokset: |
Løjtoftevej |
|
Bor
nu: |
Charlottenlund |
|
|
E-mail: |
||
|
Derefter blev jeg uddannet som fritidspædagog på Gladsaxe Seminariet i Ballerup. Jeg har arbejdet som pædagog fra 1978 til 2001, derefter diplomuddannelsen på Pædagogisk Universitet. Jeg har arbejdet i børnehave, vuggestue, kombineret institution og de fleste af årene på Tårbæk Fritidscenter. Jeg har arbejdet som menig pædagog, konstitueret leder, sous chef og som afdelingsleder. For at gøre en lang historie kort, har jeg fået en kronisk sygdom - en dystoni. Jeg har torticollis, det er en lettere bagudbøjet tvangsmæsssig spasme – rysten på hovedet. Det er en sjælden sygdom - 1500 i Danmark. Det er en fysisk hjerneskade, og det opstod efter et voldsomt cykelstyrt, så husk at bruge cykelhjem. Mine søde kollegaer forærede mig en efter styrtet. Sygdommen kan udløses af hoved nakketraumer, men ellers ved man ikke hvorfor den opstår. Nogen får den pludseligt, og det er især kvinder den rammer. Ingen kan vide om jeg uden cykelstyrt, ville have fået den på et tidspunkt. Har det bedst når jeg ligger ned eller sidder på stol, med høj ryg lettere tilbagelænet. Får vederlagsfysioterapi to gange om ugen, dette udløser sygdommen. Det er fint for det lindrer lidt. Dette har ændret mit liv totalt, jeg blev førtidspensionist i 2006. Har haft meget svært ved at acceptere at jeg er syg, og det har været en lang proces. Jeg har brugt flere år og mange penge, på alternativ behandling: zoneterapi, akupunktur, og kraniesakralterapi. Ja og så selvfølgelig, forskellige medicinske behandlinger, på neurologisk afdeling. Den alternative behandling har lindret og den medicinske har kun haft negativ effekt. Jeg går jævnligt til kontrol på neurologisk afdeling, og håber selvfølgelig på, at der en dag dukker en behandling op, som kan helbrede. Det er en lille sygdomsgruppe, derfor udløser denne sygdom ikke mange forskningskroner – desværre. Jeg har lært at leve med min sygdom, jeg har et godt liv og er heller ikke gået helt i stå. Jeg læser en masse bøger, svømmer et par gange om ugen. Jeg er glad for mit eget selskab og keder mig aldrig. Kaster mig også jævnligt ud i renoveringsprojekter på vores bolig, dette koster ‑ stress og pres forværrer sygdommen, så skal jeg ligge ned et par dage. På den anden side, man skal også ha` et liv. Selvfølgelig er der en masse udadrettet liv, som jeg plejede at have, som jeg har givet afkald på. Hvis man kan tale om fordele, med sådan en sygdom, er det at jeg har fået den - i den seneste del af mit liv. Jeg har en dejlig familie. Erik og jeg har boet sammen siden 1978 og vi blev gift i 2000, på Gentofte Rådhus. Vi har tre dejlige døtre eller rettere sagt fire. Erik har en datter Helle på 42 år, jeg har Micha 34 år, og så har vi sammen Maya 26 år og Ayoe 27 år. Micha og Klaus har en datter, Merle på to år. Vi er vilde med hende, og vi nyder at være bedsteforældre. Vi har lige været en uge Blåvand i sommerhus, med de tre yngste døtre, kærester og barnebarn. Vejret var i den uge ikke det bedste, men vi nød at være sammen på den måde. Naturen er smuk ved Vesterhavet også i dårligt vejr. Det blev en længere fristil – håber at høre lidt om jer og jeres liv –
ellers vil jeg glæde mig til vi ses. |
||
|
|
||
