|
Opvokset: |
? |
Bor
nu: |
Roskilde |
|
E-mail: |
||
Som nogen af jer måske kan huske, så spillede jeg fodbold, når jeg overhovedet kunne komme til det - og var faktisk ret god til det - men men også her blev jeg skadet og måtte opereres knæerne i flere omgange. Disse skader i hånd og knæ gjorde at jeg måtte opgive både at være slagter og spille fodbold. I mellemtiden havde en Sønderjysk pige forvildet sig til Nakskov - hende snuppede jeg, og vi blev gift i 1974. Samtidig flyttede vi til Roskilde, hvor jeg uddannede mig som levnedsmiddelteknikker. Jeg arbejdede i mange år, som afdelingsleder, i en virksomhed under Dansk Okseeksport i Roskilde, der primært fremstillede bøffer og forårsruller. Mit arbejde bestod dog fortrinsvis af prokuktudvikling. Da virksomheden blev nedlagt sprang jeg til en helt anden branche og arbejdede i en del år inden for byggebranchen. Desværre har mange år på arbejdsmarkedet med mange hårde fysiske belastninger sat sine spor, så jeg i dag er førtidspensionist (arbejdsskade). Et par diskusprolapser, der ikke kan opereres fordi jeg også har slidgigt i ryggen, er årsagen til det. Lige fra jeg var drengen på klassebilledet, har jeg - ud over fodbolden - været bidt at en gal fiskestang og det er jeg stadig, så meget af min tid - specielt forår og efterår, går med fiskeri. Jeg har to børn - Kim på 33 år og Britt på 30 år. De har så et barn hver - vores 2 dejlige børnebørn - Chelina på 5 år og Naja på næsten 5 måneder. Vi - stadig hende Sønderjyden og jeg - bor nu i en lille flække (Herslev) lige uden for Roskilde. Nogen vil måske synes at de har hørt navnet Herslev før - vi er nemlig genboer til et lille bryggeri, som er Danmarksmestre i ølbrygning - Herslev-øl. Jeg har i øvrigt stadig min mor og min ene søster i Nakskov, så vi kommer da til "byen" en gang imellem. Jeg
glæder mig rigtig meget til at se jer alle den 13. september. |
||
|
||