Lidt om Stormarkskolen
 

Foto fra Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
 

Løjtoftevejens skole 1934. Da vi startede ca. 25 år senere, var de træer der var tilbage, blevet noget større og gårdspladsen var blevet asfalteret.

 


Lidt af skolens historie
Uddrag fra Stormarkskolens jubilæumsskrift 1901-1981
 

15 juli 1924, vedtog Nakskov byråd at opføre en ny skole ved Løjtoftevej til afløsning for den gamle skole i Abildtorpe.
Skolen blev afleveret til skolevæsenet i august 1925. I stueetagen var der 4 klasselokaler med 30-35 enmandsborde. På 1 sal, var der 2 klasseværelser foruden kontor og lærerværelse. I begyndelsen måtte man gå ud til den gamle skole i Abildtorpe, da der endnu ikke var opført nogen gymnastiksal. Gymnastiksalen blev først opført i 1931.
Hvor den nye skole (den fra 1962) nu ligger, var der skolehaver med  frugttræer. I skolehaverne, 1m x 6 m, dyrkede drengene grøntsager som de kunne tage med hjem til familiernes eget brug.

Om skolen i 50érne skrives bl.a.:
Af årlige begivenheder var udflugten til Reventlowparken, hvor børnene legede i et par timer, mens lærerne spiste frokost. Derudover var der en filmforevisning i gymnastiksalen, hvor jagtkonsulent Fynbo viste sin film om sit rådyr, lille Bambi. Jo, juletræet må ikke glemmes. Det stod i gymnastiksalen med levende lys, og efter oplæsningen af beretningen om Jesu fødsel, afsluttedes med sanglege og ønsket om en god jul for alle elever og deres forældre.
Når foråret meldte sig, skete der den ændring i gymnastiktimerne, at man gik ud i skolegården og spillede rundbold. Det hold som var inde, holdt til i læskure, der lå mellem pigernes og drengenes lokummer. I skolegården var der meget praktisk anbragt 4 lindetræer. Disse træer var mål, som man skulle løbe til.

Har du lyst til at læse mere, kan "Stormarkskolens jubilæumsskrift 1901-1981" ses på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.

 
 


Skoleåret 1958-59. 1 klasse

Lærerne:
Skoleinspektør Chr. Toft
Overlærer Axel Jensen
Overlærer fru Ellen Langhoff
Overlærer fru Astrid Pedersen
Lærerinde fru E. Vestergaard
Lærer E. Møller
Lærer P. Stensen
Lærer C.A. Studsgaard
Vikar fru S. Stensen
Vikar fru Krogh Pedersen
Skolebetjent Ernst Nørregaard
 

Årets gang:
11 august. Det nye skoleår begynder. Der startes med fire førsteklasser, så skolen i alt har 12 klasser med 339 elever
25 og 26 november. Skolekomedie
20 december. Julefest i skolens gymnastiksal
14 januar. Fremvisning af sparekassefilmen
10 april. Forældredag, som var besøgt af 200 interesserede
11 juni. Udflugt til Reventlowparken

I årets løb er der i de forskellige klasser afholdt 31 filmfremvisninger, der dels var underholdende og dels supplerede den daglige undervisning

Skoleåret 1959-60. 2 klasse

Lærerne:
Skoleinspektør Chr. Toft
Overlærer Axel Jensen
Overlærer fru Ellen Langhoff
Overlærer fru Astrid Pedersen
Lærerinde fru E. Vestergaard
Lærer E. Møller
Lærer P. Stensen
Lærer C.A. Studsgaard
Lærerinde Marie Boesen
Vikar fru S. Stensen
Vikar fru Krogh Pedersen
Skolebetjent Ernst Nørregaard
 

Årets gang:
12 august. Det nye skoleår begynder. Ifølge den nye skolelov fortsætter femteklasserne nu på skolen som dermed får 15 klasser med i alt 417 elever. Skolen er nu oppe på fuld kapacitet med hensyn til klasser i forhold til lokaler, så det vil være umuligt i næste skoleår at lade sjetteklasserne på skolen
5 september. Skoleidrætsstævne i Nakskov
17 september. Fremvisningen af færdselsfilmen
15 oktober. Konsulent Fynboe fremviser to film. Et rålams historie for de små og grønlandsfilmen for de store elever
22 december. Julefest med juletræ og film
7 april. Forældredag med besøg af ca. 200 interesserede

Skoleåret 1960-61. 3 klasse

Lærerne:
Skoleinspektør Chr. Toft
Overlærer Axel Jensen
Overlærer fru Astrid Pedersen
Lærerinde fru E. Vestergaard
Lærer E. Møller
Lærer C.A. Studsgaard
Lærerinde Maren Boesen
Aspirant Jørgen Petersen
Vikar N. Sauntved
Skolebetjent Ernst Nørregaard
 

Årets gang:
12 august. Det nye skoleår begynder. Der er nu 17 klasser med i alt 460 elever. Da der også i dette er nedskæring af elevernes timetal, kan undervisningen gennemføres i skolens nuværende lokaler, men de er dermed også belagt til bristepunktet. Sjetteklasserne overføres til Byskolen
31 august. Vellykket udflugt med førsteklasserne til Reventlowparken
14 september. Vellykket udflugt med de øvrige elever til Zoo, Nykøbing F
21 november. Skolefest i aulaen for 1 og 2 klasserne
22 november. Skolefest samme sted for 3, 4 og 5 klasserne
22 december. Julefest med juletræ og film
14 april. Forældredag med besøg af ca. 200 interesserede forældre

Der har i årets løb været 22 filmsfremvisninger i tilknytning til skolens forskellige fag, ligesom konsulent Fynboe har fremvist to film fra naturens verden for samtlige elever. 7 drenge og 7 piger har bestået "Den danske skoles svømmeprøve"
 

Skoleåret 1961-62. 4 klasse

Lærerne:
Skoleinspektør Chr. Toft
Viceinspektør Kaj Erik Hansen
Overlærer Axel Jensen
Overlærer Astrid Pedersen
Lærerinde E. Vestergaard
Lærerinde Maren Boesen
Lærer Einar Møller
Lærer C.A. Studsgaard
Aspirant Jørgen Petersen
Vikar Ellen Jäger
Seminarieelev Lundahl Jakobsen
Skolebetjent Ernst Nørregaard
 

Årets gang:
Almindelige bemærkninger. Skolen, som i dette skoleår var 5-årig grundskole, startede med ca. 500 elever fordelt på 18 klasser, hvilket giver en klassekvotient på 28. Da man ikke kunne rummede mange klasser i de ni klasseværelser, som var til rådighed, måtte man leje 2 lokaler i hjemmeværnsgården, hvoraf det ene kunne bruges som almindeligt klasseværelse og det mindre til særundervisning.
Året har foriøvrigt stået i byggeriets tegn, idet udbygningen af skolen begyndte i februar 1961 og var af arkitekten lovet færdig til august 1962.
Det er klart at afspærringer, spektakel fra de mange maskiner, som var i gang under byggeriet, har været til gene for såvel elever som lærere, men trods besværligheder har man taget det med godt humør og undervisningen har gået sin gang uden ekstra lukning af skolen. Desværre er skolen ikke blevet færdig til den fastsatte tid, så skolegangen måtte udsættes 8 dage, og endda var der kun normalklasser, som kunne tages i brug den 21 august 1962.

14 august. Det nye skoleår begynder
4 september. I samarbejde med overpolitibetjent E. Jørgensen starter skolepatruljen
18 september. Ekskursion på Nakskov fjord med 4 kl.
16-21 oktober. Efterårsferie
20-21 november. Skolefest i aulaen
28 november. Rejsegilde på den nye skole
22 december. Julefest med juletræ og film
6 marts. Byrådsvalg. Skolen lukket
12 april. Forældredag medbesøg af ca. 250 forældre
6 juni. Udflugt til Vordingborg med 3 og 5 klasserne
7 juni. Udflugt til Reventlowparken med 1 og 2 klasse

Der har i årets løb været fremvist 18 film i tilknytning til skolens fag

16 piger og 9 drenge tog svømmeprøven. 1 dreng tog frisvømmerprøven
 

Skoleåret 1962-63. 5 klasse

Lærerne:
Skoleinspektør Chr. Toft
Viceinspektør Kaj Erik Hansen
Overlærer Astrid Pedersen
Overlærer Inger Schelde Pedersen
Overlærer Ragnhild Vestergaard
Overlærer Else Studsgaard
Overlærer Poul Krogh Pedersen
Overlærer Axel Frydensberg
Lærerinde Maren Boesen
Lærer Einar Møller
Lærer Carlo Studsgaard
Lærer Hans Jørgen Frahm
Lærer Jørgen Petersen
Aspirant Kresten Seeberg
Aspirant Ingelise Bott Jensen
Aspirant Leni Mortensen
Aspirant Bente Mossing Jensen
Seminarieelev Ebbe Wendel
Seminarieelev Bjarne Petersen
Seminarieelev Birgit Frederiksen
6 vikarer
Skolebetjent Ernst Nørgaard
 

Årets gang:
Almindelige bemærkninger. Skolegangen skulle normalt begynde den 13 august, men på grund af ufærdigt byggeri måtte undervisningen udsættes i otte dage, og endda var det kun normalklasseværelserne, der kunne tages i brug, idet de forskellige faglokaler ikke var færdigmonteret og først kunne tages i anvendelse efterhånden, som de kom i orden.
Den 21 august startede man så den nye skole med et elevtal på 751, fordelt på 4 førsteklasser, 4 andenklasser, 4 tredjeklasser, 3 fjerdeklasser, 4 femteklasser, 3 sjetteklasser, 2 syvendeklasser og 4 ottendeklasser.
Ved åbningen af skolen, hvor borgmesteren, kommunaldirektøren og stadsskoleinspektøren var til stede, var de ældste årgange af eleverne med lærere samlet i forhallen. Efter morgensangen bød skoleinspektøren velkommen til den foreløbige indvielse samt ønskede lærere og elever tillykke med den smukke skole, som i de kommende år skulle danne rammen om deres arbejde, idet han pålagde dem at værne om denne bygning med inventar, der skal være en arv til de kommende generationer. Endvidere talte borgmesteren og stadsskoleinspektøren til eleverne, hvorefter man gik til arbejdet i klasserne.

21 august.
Skolen tages i brug
8 september. Amtsidrætsstævne i Nakskov
21 september. 4 klasserne på tur i Nakskov Fjord
3 oktober. 7 klasserne på københavns-tur
24 oktober. FN-dagen markeres
13 november. Terminsprøve i 5 og 7 klasserne - dansk
14 november. Terminsprøve i 5 og 7 klasserne - regning
22 november. Indvielsesfest i skolens gymnastiksal med 200 indbudte gæster
22 december. Julefest
28 januar. 8 klasserne i erhvervspraktik
21 februar. Jagtkonsulent Fynbo viser film
21 februar. Skolefesterne begynder og varer 3 dage
8 april. Gymnastikopvisning på skolen
9 april. Forældredag
27 maj. 8 klasserne på lejrskole
7 juni. Forældremøde i 5 klasserne
10 juni. 1 og 2 klasserne på udflugt til Reventlowparken
 


Lærergruppen foråret 1963

Foto fra Stormarkskolens jubilæumsskrift 1901-1981

Hvem er hvem ?  -  før kurseren hen over billedet (hjælp mig med at identificere de manglende)


·       Stormarkskolen


Palle Kvist
17 marts 2009